"...blæsten var øget. Den havde fået magt, var ikke længere en landstryger, men en hærfører...
I sådan et lyst øjeblik hørte de et dumpt slag på yderdøren. Mellem stue og yderdør lå der både køkken og gang. Men de hørte det. Det ene slag.
(.....)
Han vendte sig ikke imod dem, og de vidste ikke, hvad der var i hans tanker. Han var en mand, anderledes i sindet end de, og i frygtens øjeblik vidste de intet om ham, når han ikke vendte sig og så på dem. Men mor og børn var forenet. Når noget ukendt nærmer sig, da var der frygt i dem. De huskede for meget. Det var en nat, de lå og sov. Da bankede det.....
Der var krig endnu.
(.....)
Mens hans skridt fjernede sig ud gennem køkken og gang, sad de lyttende, så stille og urørlige, som havde han taget deres livsånde med sig.
De hørte ham åbne den frostbundne dør. Blæsten for i. Da det atter tystnede, hørte de ham spørge: - Er her nogen?
De syntes , det varede længe. Men skønt de havde hørt hvert af hans skridt, kom de til at ryste, da han stod i døren, alvorlig, undrende. Han bar noget i hænderne. En af småpigerne skreg lidt ved synet af det, og det isnede dem ned af ryggen, så hæsligt og forfærdeligt syntes de, det var.
-Hvad er dog det, hviskede moderen.
-Det er en agerhøne, svarede faderen.
Da skete der noget i deres øjne. Da så de, det var en lille agerhøne.
Faderen holdt en lille, buttet fugl i hænderne, og dens hoved hvilede stille mod hans ene tommelfinger.
-Den lå på trappestenen, sagde han.
-Jammen hvem ... begyndte moderen.
-Der var ingen spor i sneen, svarede faderen, den er fløjet imod.
Moderen tog fuglen, hun kyssede den på vingen.
-Den er helt varm, kom og mærk! sagde hun. Og børnene kom derhen og følte på fuglen. Jo, den var varm under fjerene. Det var ikke til at forstå, at en død fugl kunne være så brændende varm under sine slappe vinger.
(.....)
-Jeg tror godt, man kan forklare det, sagde moderen, og mens småpigerne nænsomt rørte ved agerhønen, listede broderen sig tøvende hen til vinduet. Han pressede ansigtet mod den sorte, kolde rude og så ud. Han vidste, hvad han ville få at se. Så blev alt tydligere, ....
(.....)
Nogle siger, at agerhønen er tarveligt klædt, og den er da heller ingen plakat. Men den bærer fornemt sin almuedragt, som den har fået farver til fra det brune løv, den modne hvede, en knivspids fra valmuen, et par dråber fra nattens mørke..."
uddrag fra Martin A. Hansen' Agerhønen, udkom 1. gang 1947
Martin A. Hansen, 1909 - 1955
I dag er det 60 år siden, at vi mistede Martin A. Hansen
*Vi er nu oppe på 30.000 sidevisninger*
